Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Agerskov Børnehus

Agerskov Børnehus er en selvejende daginstitution normeret til 58 børn fra 3 – 6 år og en småbørnsgruppe med op til 16  børn fra 0 – 3 år.
Institutionen ligger i et lokalmiljø, tæt ved svømmehal, hal og skoler samt grønne arealer.
Institutionen har to huse, hvor det ene er et parcelhus, som Humlebierne (småbørns gruppen) bruger.
Institutionen har gode rammer indendørs, hvor der udover grupperummene er et kreativt værksted, stort køkken, der også bruges til fællesaktiviteter.
Agerskov Børnehus har en stor legeplads med mange muligheder. Småbørnsgruppen har deres eget lille sted, og mulighed for at bruge fælles arealerne. 
På den fælles legeplads er der bl.a. udeværksted, bålplads, samt andre udfoldelsesmuligheder for børnene.

Agerskov Børnehus har 4 basisgrupper: 
•    Humlebierne (småbørnsgruppen) 0-3 år
•    Mariehønerne  3 – 6 år
•    Sommerfugle 3 – 6 år 
•    Skolegruppen 5 – 6 år

Vores hverdag ser vi som en sammenhængende dag i børnenes liv. Vi tager udgangspunkt i Barnets/ gruppens alder og udviklingstrin.
Alle aktiviteter både de planlagte og prioriterede pædagogiske aktiviteter, som leg, tid til kreativitet, bevægelse og dagligt udeliv - ser vi som en helhed.
Aktiviteter planlægges så alle kan deltage uanset alder og udviklingstrin.
Vi prioriterer at være ude hver dag uanset vejret. Når vejret tillader det, spiser vi ofte ude. Vores bålplads er i brug det meste af året.
Vi har en forældrebetalt frokost ordning i Børnehuset, hvor børnene får formiddagsmad og middagsmad. Om eftermiddagen får børnene deres egne medbragte madpakker.  
Vi har en køkkenansvarlig i vores køkken, som står for den daglige mad i institutionen.
I vinter halvåret, er vi i svømmehal med børnehavebørnene, på Agerskov Ungdomsskole.